Påfør din ansigtscreme optimalt - prøv denne teknik
Åh, den følelse, når der kommer en skøn ansigtscreme på ren hud.
Det er dejligt, ikke?
Men alligevel er det ofte noget, der skal hurtigt overståes i vores dagsrutine - uden nogen form for tanke om hvordan. Måske du kan genkende den metode, som jeg brugte i mange år.
Måske fordeler du din creme, som jeg gjorde?
Jeg tog lidt creme på fingerspiderserne, hvorefter jeg hastigt fordelte det rundt i mit ansigt. Det blev gjort med ret hårde og mekaniske og nedadgående bevægelser. Bagefter havde jeg ikke nogen særlig fornemmelse af, at min creme arbejdede godt for mig. Men var det ikke fint nok? Nej faktisk ikke, for jeg har ubevidst været med til at tynge mit ansigt og danne rynker ved at påføre min creme i en nedadgående bevægelse. Men også potentielt beskadige min hud med de hastige og lidt hårde bevægelser fra fingerspidserne.
En anden, japansk teknik
Men så lærte jeg en skøn japansk teknik, som jeg vil dele med dig.
Det er en teknik, som japanske kvinder har brug i mange år, og som jeg virkeligt kan anbefale. De kalder det "Patting", og jeg har valgt at kalde det "duppe"-metoden. Denne metode er langt mere blid ved din hud, og du minimerer derved risikoen for, at lave skade på din delikate hud. Denne metode stimulerer også i højere grad blodcirkulationen i din hud, så din glød øges.
Også en beroligende effekt
Deres erfaring er også, at metoden stimulerer absorbtionen og effekten af din creme. Der findes dog ikke forskning, der understøtter det. Til gengæld bakker jeg op, det føles helt anderledes bagefter.
Jeg kan på en anden måde mærke, hvordan min creme arbejder i min hud.Og så er der den psykologiske effekt. Denne metode virker utroligt afstressende og beroligende, ja nærmest meditativ i kombination med et par dybe indåndinger. Og du har sikkert allerede hørt mig tidligere fortælle, at stress sætter sig som rynker i vores ansigt. Så her er der en bonuseffekt mere.
Her få du "duppe"metoden, som du og din hud vil elske!
Prøv selv, sådan gør du
Tag en stor mængde af din dagcreme og placer det på det bløde område i dine håndflader
Masser dine håndflader mod hinanden, så din ansigtscreme varmes op (Så absorberes den nemmere)
Start med at fordele cremen i de 3 store områder i dit ansigt ved at duppe dine håndflader mod huden.
Gå nu tilbage til hver område og dup områderne langsomt 5 gange med dine håndflader.
Mærk varmen og fornemmelsen, når du slipper igen.
Brug dine fingre til at fordele det sidste på de andre og mere delikate områder. Dup også meget blidt her.
Mærk den afslappende følelse og slut evt. af med et par dybe vejrtrækninger.
Et par sidste ord om denne vaneændring
Det er en vaneændring og dette kan være svært.
Prøv derfor i starten at tage dig lidt ekstra tid. Mærk, hvad det gør for dig mentalt, og hvordan det føles på din hud. Senere behøver det ikke tage mange ekstra sekunder, at påføre din creme på denne måde. Så dup dup dup.... Og undgå af trække din creme nedad over kinder og mund. Vi ønsker ikke, at arbejde med tyngdekraften. Brug blidhed, når du arbejder med din hud, så du ikke beskadiger den.