Opstrammende hjemmelavet ansigtsmaske
Hjemmelavet ansigtsmaske, der gør din hud blødere, opstrammer og reducerer linjer
Du kan med fordel lave dine egne ansigtsmasker. Vores hud absorberer nemlig 60% af det, vi putter på den. Når du laver din egen maske, har du derfor helt styr på, hvad du udsætter din hud og krop for.
I en travl hverdag, kan vi nemt glemme at prioritere en ansigtsmaske. Men ansigtsmasken er effektiv anti-age metode, da ansigtsmasker øger blodcirkulationen, udrenser, neutraliserer din hud, tilfører fugt og opstrammer dine porrer.
Sagt med andre ord, gør din hud sundere og flottere!
Hjemmelavet ansigtsmaske af æggehvide
Æggehvide er særligt godt til ansigtsmasker, da de kan absorberes næsten 100%.
Desuden har æg en komplet aminosyreprofil, som anvendes til opbygning af proteiner i kroppen. I din hud bruges de til at opbygge keratin, som beskytter din hud mod skader, men som også gør den fleksibel. Det sikrer fx at din hud ikke udtørrer.
Du kan bruge æggehvide på flere måder, her er 3 eksempler:
Til problemområder fx solskader, acne og rynker
Helt simpelt kan du vaske problemområder med æggehvide.
Start med at afrense dit ansigt.
Tag så en æggehvide og vask dit ansigt med den - særligt de områder, hvor du har problemer.
Skyl af med koldt vand og dup dit ansigt tørt.
Slut af med at påføre fugt, enten i form af en creme eller fugtmaske.
Du kan gøre det morgen og aften, til du har opnået det ønskede resultat.
Opstrammende og plejende ansigtsmaske
Du kan også vælge at lægge æggehviden, som en ansigtsmaske.
Der skal ikke ret meget til. Har du slået æg ud til morgenmad, så kan blot tage din finger og skrabe det æggehvide ud, der sidder tilbage. Smør det i dit ansigt og lad det sidde, mens du laver maden færdig.
Lad masken sidde i 10-15 min. og skyl så af med vand.
Du vil straks kunne se et resultat, da masken også trækker porrerne sammen. Derfor kan masken også være god at lægge inden du skal "ud". Har du meget tør hud, kan du med fordel tilføre lidt olie, fx mandelolie eller jojobaolie, som er en af de bedste anti-age olier!
Ekstra maske til håret
Æggehvide er også med til at opbygge keratin i dit hår, så hvis du har æggehvide i overskud, så put det i håret.
Det styrker dit hår og få det til at blive blødere og se smukkere ud. Det bedste af det hele er, at du sikkert allerede har et æg i dit køleskab og derfor kan lave din egen maske allerede i dag.
Husk, små ting, kan gøre store forskelle, og en ansigtsmaske er virkelig en af dem.