Min "tirsdag-treat" gav glød og frihed
Hvad var din "tirsdags-treat"?
Så er ugen allerede godt i gang. Der er arbejde, vasketøj, aftaler, børn der har fri fra skole, aftensmad osv. Men vi er vant til at håndtere en hverdag som denne, så alt kører på skinner. Vi når det hele... Men har du mon også lige husket dig selv?
Jeg kender selv det med at blive opslugt af hverdagen, og alt det der kræves af os.
Men jeg er også blevet bevidst om, at jeg er nødt til at fokusere mere på mig selv og mine behov. Lytter jeg ikke til min krop eller husker at passe på den, ja så vil småting forværres, og det vil også med tiden påvirke mit udseende.
Fokusér, hvis du ønsker "Better Aging"
Jeg fokuserer derfor i min hverdag på holistisk selvkærlighed til MIG. Min holistiske selvkærlighed er nødvendigvis ikke den samme som din. Du skal nemlig selv mærke efter, hvad holistisk selvkærlighed er for DIG. Men jeg vil gerne opfordre dig til at bruge et øjeblik på at mærke efter helt inde.
Du har jo efterhånden også en del erfaringer med i bagagen. Det er jo netop noget af det skønne ved at blive ældre. Så hvis du mærker efter, så ved du sikkert godt, hvordan du kan give dig selv lidt opmærksomhed og kærlighed. Ofte er det blot små ting, men det er vigtigt at mærke, at vi prioriterer og tager det seriøst at gøre noget godt for os selv.
Find ind til dine behov.
Når jeg deler ud af mine råd, vil jeg derfor altid bede dig have in mente, at det er inspiration. Du skal ikke se det som den endegyldige vej, og mere der skal tilføjes til to-do listen. Min intention er, at du selv flytter fokus fra andres krav, og i stedet tager udgangspunkt i dig selv.
Men derfor kan det sagtens være, at du har lyst til at afprøve nogle af mine metoder. Jeg bruger selv tid på at afprøve nye metoder og mærke efter. "Er det noget jeg har lyst til at gøre igen, og hvilken forskel gør det for mig".
Mærk din "tirsdags-treat"
Jeg vil også opfordre dog til at mærke efter, HVAD det egentligt gjorde helt præcis for dig bagefter. Måske var der nogle direkte fysiske resultater, som du var glad for, men tag lige næste skridt og prøv at finde ind til essensfølelsen. Gav det dig endnu mere. Min erfaring er, jo mere vi mærker efter og bliver bevidste om, HVAD det giver os, des nemmere er det at integrere i hverdagen.
I dag var min tirsdags-treat en hjemmelavet og naturlig ansigtsmaske. Der gav den skønneste glød til mit ansigt og opstramning. Men den gav mere. Jeg følte mig ren og fri. Masken sikrede, at gamle hudceller og dårlig energi, blev fjernet. I stedet blev min hud glat og blød. En fornemmelse af, at jeg kunne "ånde" bedre igennem den og heraf en følelse af frihed.
Find din egen "tirsdags-treat"
Vi taler bare om en ansigtsmaske, men hvor tit husker vi at gøre disse ting for os selv? Med en uge, der hurtigt overhaler vores intentioner, er det en hjælp for mig at bruge begrebet en "tirsdags-treat". Det minder mig om at stoppe op og få gjort lidt for mig selv.
Din "tirsdags-treat" kan være noget helt andet: Måske en gåtur, en kort meditation, at læse i en bog, du synes er spændende, eller måske laver du kreative ting. Du ved bedst, hvad det er. Hvis du har lyst til at prøve en hjemmelavet ansigtsmaske, så følg med. Jeg deler opskriften og mere om den her i ugen.