Ansigtsdiagnose - Organer i ansigtet

ansigtsdiagnose organer i ansigtet


Organer i ansigtet afslører vores ubalancer

Jeg havde for et halvt år siden en reaktion i min pande i form af små knopper og irritation i et stort område. Det handlede selvfølgelig om, at jeg dengang ikke havde passet på mig selv. Så det skulle ændres. Vi oversvømmes af gode råd til et sundere liv, men jeg ser holistisk på min sundhed.

Det handler både om indre og ydre sammenhænge, men også om at tage udgangspunkt i min hverdag og ressourcer. Jeg har som mange andre en hektisk hverdag og ville derfor gerne være mere målrettet i min kamp mod knopperne.

Og her er ansigtsdiagnose med fokus på organzoner i ansigtet værdifuldt.

Ansigtet har forbindelse til kroppens organer

Heldigvis vidste jeg fra min uddannelse, at det ikke er uden betydning, HVOR vores krop reagerer.

Ligesom når vi arbejder under fødderne med zoneterapi, ja så har vores ansigt også zoner med forbindelse til kroppens organer. I gammel kinesisk medicin har man i flere hundrede år arbejdet med ansigtsdiagnose.

Vores ansigt er et spejl af vores sundhed.

Når vi oplever hudproblemer/forandringer i ansigtet kan det derfor relateres til ubalancer inde i vores krop. Når der opstår ubalancer/sygdomme i et organ vil det vise sig i området, der er tilknyttet, som både farve- og strukturforskel. Så hvis der ikke er et åbenlyst svar på dit hudproblem, som fx ny creme eller at du har gået med kasket, ja så kan ansigtskortet måske hjælpe. Organerne påvirkes af vores kost, følelser og levestil, så måske fortæller de en historie i ansigtet.

Ansigtsdiagnose: Hudproblemer/rynker i panden

I følge den kinesiske medicin er der i panden forbindelse til blæren (øverst oppe ved hårgrænsen) og under er der forbindelse til tarmene. Ubalancer i dette område kan i følge teorien derfor skyldes ubalancer i blæren, fordøjelsen eller stress. Har man tværgående rynker i panden, menes det derfor, at det skyldes de samme problematikker

Ansigtsdiagnose: Ubalancer i blæreområdet

Blæren er vores depot for urinen, men den har også energimæssig forbindelse til nyrerne. Vand er det vigtigste element i nyrernes og urinblærens arbejde. Det hjælper med at bearbejde og udskille affaldsstoffer, ligesom det også er en vigtig del af vores immunforsvar i form af lymfevæske. Ubalancer i blæreregionen kan derfor være et udtryk for væskemangel og dermed ophobning af giftstoffer. Vi kan som følge heraf opleve symptomer som migræner, snurren i fingrene, betændelsestilstande, urinproblemer og meget andet.

Ansigtsdiagnose: Fordøjelsesproblemer i tarmene

Tyndtarmen er en slimhinde omgivet af muskulatur. Her optager vi næring fra vores føde via dens overfalde. Slimhinden fungerer også som en vigtig barriere mod skadelige stoffer og er derfor en vigtig medspiller i vores immunforsvar. I vores tyktarm findes hovedparten af vores tarmbakterier. De hjælper med at nedbryde den sidste del af maden, som kroppen ikke selv kan.

Mad der påvirker vores fordøjelse

Vores kost påvirker i høj grad vores fordøjelsessystem. Her er et par eksempler.

  • Fødevareintolerancer (fx gluten og laktose), alkohol, koffein, medicin eller mad med sygdomsfremkaldende bakterier er eksempler, der kan være med til at forringe tarmens slimhinde.

  • Store mængder af raffineret kulhydrater (fx hvidt mel og sukker) kan skabe problemer i tarmfloraen ved øge antallet af uønskede bakterier.

  • Mælkeprodukter øger slimdannelsen i kroppen. Ved et højt indtag kan der derfor komme en øget slimproduktion i tarmen.

Stress og fordøjelse

Men vores fordøjelsessystem styres også i høj grad af vores nervesystem. Vores tanker og stressbelastninger påvirker derfor også. Det betyder, at hvis vi har arbejdet for hårdt, været for aktive, fået for lidt søvn eller er nervøse/har bekymringer, vil dette også påvirke. Når vores fordøjelse ikke fungerer, kan vi opleve træthed, smerter både lokaliseret til fordøjelse-systemet (fx mave) men også i led og muskler, forstoppelse, diarre, oppustethed, udslæt og autoimmune sygdomme kan opstå. Men der kan også være en påvirkning af de kognitive funktioner, såsom vores hukommelse, ligesom vores energi kan blive påvirket.


Tjek status på dit ansigt

Er du i tvivl om, hvordan det står til med musklerne i dit ansigt, og om du bør begynde at træne ansigtsyoga?

Så finder du en liste her med 21 tegn på, at dit ansigt drømmer om ansigtsyoga!


Sådan hjalp ansigtsdiagnose

Jeg havde dengang i et par uger arbejdet for meget, sovet for lidt og haft et højere indtag af kaffe og hvidt brød. Jeg havde forsømt mine kosttilskud og vandindtaget havde også været begrænset. For mig var det meget tydeligt at min krop reagerede og helt naturligt at tage det seriøst og få handlet.

Resultatet var at min krop hurtigt kom i balance og knopperne forsvandt.

Hvor er det fantastisk, at vores krop selv råber op!

Husk - du kan også selv ændre dit liv og din sundhed.

Forrige
Forrige

Sådan undgår du soverynker

Næste
Næste

Kolde bade hvordan?