En ferieøvelse for dine kinder

I dag skal det handle om kinder. Og her får du en nem øvelse, der er oplagt til ferien. Uanset om det er fyldigere eller slankere kinder du ønsker. Nogle af os har tendens til at vores kinder bliver mere og mere udmagrede med alderen, mens andre har tendens til at kinderne bliver mere fyldige.

Til dig, der gerne vil have slankere kinder

Selvom vi er mange, der netop drømmer om de fyldige kinder, så er du måske i stedet generet af dem, fordi du synes, du ser oppustet/tyk ud. Store kinder hænger ikke nødvendigvis sammen med at være tyk.

Du kan sagtens være slank og føle dig oppustet i ansigtet. I mange tilfælde skyldes det nemlig væskeophobninger. Her kan akupressur hjælpe med at drænere. Men jeg vil også gerne dele en øvelse, som træner musklerne i dine kinder og som hjælper med at gøre dem ”slankere”.

Til dig, der gerne vil have fyldigere kinder

Er du istedet en af dem, der drømmer om fyldigere kinder, så læs også med.

Nedenfor finder du nemlig en god ansigtsyoga øvelse, der aktiverer musklerne i dine kinder. Ved at lave øvelelsen kan du derfor træne dig til fyldigere kinder. Det vil udglatte din hud og samtidigt få dig til at se yngre ud.

Den perfekte ferieøvelse

Ansigtsyoga kræver ingen udstyr og denne er oplagt at komme igang med på din ferie - uanset om det er slankere eller fyldigere kinder du ønsker. Læs her hvordan:

Har du børn eller børnebørn, der gerne vil have pustet deres badering eller luftmadras op, så meld dig frivilligt i år. Når du puster, så stimulerer du nemlig musklerne omkring din mund og i dine kinder. Sørg for at lade luften fylde dine kinder op, når du puster.

Du skal kunne mærke modstanden mod dine kinder, så aktiverer du nemlig musklerne.

Sådan puster du dig til flotte kinder

Hvis ikke du har et badedyr i nærheden, så laver du øvelsen således:

  1. Placer dine hænder på siden af hovedet

  2. Flyt dine hænder mod ørerne og løft let op

  3. Lav nu 10 lange pust – Sørg for at luften fylder dine kinder

  4. Slap af og smil

Tænk på noget dejligt imens, fx. din skønne ferie. På den måde kan du bedre slappe af i resten af ansigtet. Ved at slutte med et smil, glatter du dine læber ud igen.

Lav øvelsen 1-2 gange om dagen.

Altså måske ikke lige det med at puste et badedyr op, men de 10 lange pust!

Fortsat god ferie

Forrige
Forrige

21 tegn på, at du bør begynde at træne dit ansigt

Næste
Næste

Hjemmelavet ansigtsmaske i ferien